Tre personligheder der fuldstændig forandrede mit liv
Nils Ruben / Danmark
Sprog: dansk
Session: I mit foredrag vil jeg fortælle om tre fascinerende personligheder og deres indflydelse på mit liv og mine valg i tilværelsen. Ordene vil blive krydret med klavermusik af klassiske komponister og egne kompositioner.
Disse personligheder er:
Sonia Valine (min klaverlærer og professor i klaver ved Jerusalem Center of Music), Henning Ruben ( min far, professor i Anæsthesiologi og opfinder af Ruben-ballonen) og David Helfgott (min ven, verdensberømt pianist, som jeg også er manager for).
Bio:
Nils Ruben blev født i 1954 som søn af jødisk far og kristen mor (Henning og Vera Ruben). Vandt som barn konkurrencer for unge pianister i Danmark.
Han blev uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Diplom i 1982. Videre studier hos Prof. Peter Peuchtwanger i London og Prof. Sonia Valine i Jerusalem.
Sideløbende med dette gennemførte han tandlægeuddannelsen i 1986. Nils Ruben driver egen tandlægevirksomhed i København.
Siden 1986 manager i Danmark for David Helfgott, verdenskendt fra filmen SHINE om hans liv.